Kurser og Foredrag – Movement Science / Bevægelsesvidenskab
Movement Science – en introduktion
Ny teori om hvordan mennesket udvikler sig motorisk, hvordan man lære nye motoriske færdigheder samt om, hvordan man kontrollere bevægelser.
Kurset giver en grundig indføring i centrale teorier fra Movement Science (Bevægelsesvidenskab) som relateres til forskellige faggruppers praksis, fx fysioterapi, ergoterapi, pædagoger og lærere. Hvordan kan den ny viden om menneskets motoriske udvikling, læring og kontrol ændre praksis, men også den professionelles identitet?
X
Movement Science – i teori og praksis
Ny teori om hvordan mennesket udvikler sig motorisk, hvordan man lære nye motoriske færdigheder samt om, hvordan man kontrollere bevægelser.
Udvidet teori om Movement Science der relaterer sig til fysioterapeuters og ergoterapeuters praksis, bl.a. eksemplificeret gennem praktiske forløb og videoanalyser. Hvordan kan man arbejde praktisk-pædagogisk som terapeut, hvis man vil fremme motoriske læring?
X
Movement Science – implementering af nye teorier via projektarbejde
Innovation og implementering af Movement Science kræver handling – ikke blot gode tanker.
Implementering af ny viden fra Movement Science sker i dette forløb gennem projektarbejde og ”De Små Skridts Sejr”. Her får deltagerne lejlighed til at sætte fokus på netop de opgaver de finder mest interessant og vigtigst fra deres egen praksis. Oplevelser og erkendelseserobringer udfoldes i et kollegialt fagfællesskab fordi videndeling er vigtigt for en tværfaglig lærende organisation, og får at videreudvikle praksis om Movement Science.
Projekter kan løbe over forskellige tidsspænd, fx uger eller måneder.
X
Movement Science & Kognitive læreprocesser
(kurset tidligere afholdt sammen med Kjeld Fredens)
Kurset præsenterer ny viden indenfor motorik, hjerneforskning og læringsteori og kan relateres til alle aldersgrupper samt fag som fx fysioterapi, ergoterapi og specialområdet.
Al træning og rehabilitering er kognitiv rehabilitering, som tager udgangspunkt i individets handlinger. Kognition er ikke blot knyttet til hjernen, men også til krop og personens relationer til omverdenen. Derfor gælder det om at anlægge et bio-psyko-socialt helhedsperspektiv på person, situation og relation. Hvad betyder det for (gen)læring af motoriske færdigheder, og hvordan gør man i praksis?
- Hvordan udvikler mennesket sig motorisk?
- Hvordan kontrollerer man bevægelser?
- Hvordan lærer man nye bevægelsesfærdigheder?
- Hvilken rolle har kroppen i læreprocesser?
X
Barnets motoriske udvikling i et nyt lys
Barnets motoriske udvikling, læring og kontrol af bevægelser gennemgås i lyset af teorier fra Movement Science (bevægelsesvidenskab).
På baggrund af nye forskningsresultater er der kommet en helt ny forståelse af de mekanismer der ligger bag barnets motoriske udvikling. Det har medført, at hidtil udbredte teorier, bl.a. karakteriseret ved barnets trinvise udvikling op ad ”Den Motoriske Trappestige”, har fået store forklaringsproblemer. Der er således lagt op til et paradigmeskifte indenfor motorisk teori. Men hvilke mekanismer peger forskningen da på, at der ligger bag den motoriske udvikling? Hør bl.a. om…
- De tre motoriske grundproblemer og deres løsning.
- Hvis børn ikke er bundet af en bestemt rækkefølge i den motoriske udvikling, hvorfor er der så alligevel så mange børn der følge den samme rækkefølge?
- Hvilke konsekvenser kan de nye teorier få for det pædagogiske arbejde og motorisk stimulation og genoptræning med normale og handicappede børn?
X
”Projekt Børn i Bevægelse” – når Movement Science og Neuropædagogik viser nye veje
(kurset tidligere afholdt sammen med social- og AKT-pædagogerne Linda Birgitte Thybo og Pia Kure)
Et socialt og sanse-motorisk udviklingsprojekt for børn i det autistiske spektrum og med lignende socio-emotionelle vanskeligheder. Projektet har vist helt nye veje og potentialer i det pædagogiske arbejde med målgruppen: Børnenes motorik og social kompetence blev væsentlig forbedret!
Projekt Børn i Bevægelse er et 1½ års tværfagligt socialt og sanse-motorisk udviklingsprojekt for børn i alderen 3 – 6 år i det autistiske spektrum og med lignende vanskeligheder, fx udviklingsforstyrrelser i form af kontaktforstyrrelser, sproglige og motoriske vanskeligheder.
Peter Thybo fortæller om projektets idé og det teoretiske grundlag bl.a. med udgangspunkt i sanseintegration, Movement Science, neuropædagogik og kropsfænomenologi. Der præsenteres nye teorier om barnets motoriske udvikling, kontrol og læring samt nye mulige årsagsforklaringer på fænomenet ”autisme”, hvor kroppen har en afgørende betydning, idet den er klangbunden for stemninger.
Social- og AKT-pædagogerne Linda Birgitte Thybo og Pia Kure fra en specialgruppe i Herning fortæller om, hvordan de vekslede teorierne til det praktisk pædagogiske arbejde med børnene, samt deres positive erfaringer og resultater i forbindelse med projektet.
Oplægget underbygges af videooptagelser og fotos fra projektet, der viser udviklingen af børnenes motorik og socialitet.
Motorik i et neurologisk og neuropædagogisk perspektiv
Med baggrund i hjerneforskningen er der gennem de senere år sket en stor udvikling omkring forståelsen af de mekanismer der indgår i menneskets motorik.
Bevægelser er intentionelle, dvs. at det handler om at nå et mål med sine bevægelser. Bevægelser er også en problemløsende opgave. Det sætter motorik i et udvidet perspektiv, for skal man nå et mål, må man tænke over hvordan – indtil det er automatiseret. Problemløsningen involverer både perceptuelle og kognitive funktioner som således bliver en vigtig del af menneskets motoriske funktioner.
Processen fra sansning til motorisk handling er sårbare overfor skader og dysfunktioner i flere forskellige områder af hjernen, og her viser neuropædagogik sig som et vigtigt redskab i arbejdet med personer der har funktionsnedsættelse i hjernen, og som har behov for motorisk stimulation eller genoptræning.
Men hvordan arbejder man med en neuropædagogik på hjernens præmisser og i et motorisk perspektiv? Det kræver kendskab til både hjernens funktion, funktionsnedsættelsens karakter og symptomer samt motoriske læreprocesser…
X
Den Hemiplegiske Patient – i teori og praksis
Hjerne, krop, genoptræning og rehabilitering.
Med udgangspunkt i teorierne fra Movement Science og neuropædagogik gennemgås den fysioterapeutiske undersøgelse, behandling og rehabilitering relateret til personer med skader forskellige steder i hjernen og deraf kommende problemer.
X
Bevægelse i Livet er Livet i Bevægelse
Et humørfyldt inspirationskursus i teori og praksis der omhandler gymnastik, træning, idræt, motion og andre bevægelsesfag.
Kurset tilpasses forskellige målgrupper fx fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre sundhedsarbejdere eller pædagogiske faggrupper, der arbejder med træning af børn, unge og ældre i normal- eller specialregi. Fælles for kurset er en afveksling mellem teori om krop, motorik og psykomotorik (det psykologiske indhold i bevægelser) opfulgt af praktik med spændende, sjove, kreative øvelser med et gennemtænkt træningsindhold samt bevidst brug af musik.
X
Go’ Daw Krop! – kropsbevidsthedsøvelser til store og små
”Hvad du ikke har i hovedet, må du have i benene
– men hvis du ikke har noget i benene, får du ikke noget i hovedet”!
Inspirationskursus til alle der ønsker at arbejde med bevægelse og kropsbevidsthed. Med talrige øvelser og musikforslag, der kan bruges i mange forskellige sammenhænge og til mange forskellige grupper.
- Hvad er kropsbevidsthed?
- Hvordan kommer man i kontakt med kropsbevidstheden?
- Er der sammenhæng mellem motorik og kognitiv læring?
X
Kroppens Tavse Viden – om motorisk læring og kontrol
”Schyy – det her, kan vi ikke tale om, men gør det alligevel”
Gennem talrige eksempler fra dagligdagen tager dette kursus udgangspunkt i kroppens tavse viden om motoriske færdigheder, men hvad er tavs viden egentlig? (Kurset kan veksle mellem teori og praktik).
- Hvorfor er der en viden man ikke kan tale om?
- Hvordan lærer man motoriske færdigheder?
- Hvorfor er det ikke nok blot at øve, øve og øve sig, hvis man vil lære nye bevægelsesfærdigheder?
- Hvordan kan man vide noget med kroppen?
- Hvordan ses motoriske vaner i hjernen?
- Hvorfor er det så vigtigt, at motorikken bliver automatiseret?